Det følgende skriver jeg IKKE for at tiltrække kunder til diverse terapeuter, men fordi jeg har hørt og læst det så mange gange OG fordi jeg selv er blevet kinesiologi-testet samt testet med ret pålideligt Oligoscan apparat. At udrense/afgifte/detoxe kroppen er IKKE for sjov.
Det KAN føre til forværring af forgiftningen, hvis du ikke tager de rigtige stoffer i de rigtige mængder på de rigtige tidspunkter. DERFOR anbefales at finde en dygtig erfaren vejleder til denne proces. Jeg har fundet en Heilpraktiker/Klinghardt-terapeut i Tyskland - se andetsteds.
Dette materiale er ikke ment som lægelig rådgivning, ej heller er informationerne tilstrækkelige til at diagnosticere eller vælge behandling. Få vejledning af en professionel, hvis du vil lave en detox. Specifikke detox- eller lægelige spørgsmål besvares IKKE. Hvis du følger informationer på dette website, gør du det på eget ansvar.
Der er visse ting, som du skal vide, inden du går igang. Det første er, at dine amalgamfyldninger i munden skal med sikkerhed være fjernet. 50% af amalgam er kviksølv. Spørg evt. din tandlæge. Der findes tandlæger, der har specialiseret sig i at fjerne amalgam. Min tandlæge fortalte mig marts 2019, at ikke mange mennesker har stadig amalgamfyldninger.
OG sidst, men ikke mindst, jeg skrev nedenstående for lang tid siden, da jeg IKKE vidste så meget, så betragt nedenstående info som 'historiske'. Klinghardt har igennem de sidste 20 år ændret sine opfattelser og doseringer mange gange ;-) Jeg håbede at kunne finde en protokol, som kan bruges af ALLE mennesker. Senere har jeg konstateret, at dette findes ikke.
Tre begreber er gode at forstå: 'mobiliser', 'kelator' og 'binder'. Jeg har foreløbig valgt at bruge de eng. ord. Tungmetallet skal populært sagt mødes af et stof (mobiliser og/eller kelator), som kan gå i kemisk forbindelse med metalionen. Dernæst skal denne nye kemiske forbindelse BINDE sig til et andet stof (binder eller 'intestinal adsorbent'), som kan sørge for at transportere metalionen ud af kroppen, typisk gennem fordøjelseskanalen/tarmen.
En 'mobiliser' er et stof, som kan løsne metal ioner. Koriander og Chlorella er i denne sammenhæng (dvs. protokol i flg. Dr. Klinghardt) 2 'mobilisers'. Koriander er speciel, se nedenfor.
En 'kelator' (chelating agent) er en kemisk forbindelse, som reagerer med metalioner og danner stabile, vandopløselige metalkomplexer. Agenten omdanner metallets kemiske sammensætning og forbedrer metallets stabilitet og øger sandsynligheden for, at metalionet binder sig til andre substanser.
Virkningen sker ved at udskifte det uønskede stof med et andet mindre skadeligt kemisk stof i molekylet, og derved lettere binde og transportere det ellers giftige stof i blodbanen og for eksempel udskille det i urinen. Kelatoren binder sig i forskellig grad til nært beslægtede stoffer, for eksempel tungmetaller.
'binderen' er et stof, som kan binde sig til galden og det frigivne molekyle og føre det hele vejen ud gennem fordøjelseskanalen. På et tidspunkt læste jeg, at Zeolit er en fremragende binder. Senere fik jeg at vide, at AL Zeolit indeholder aluminium og derfor IKKE bør bruges.
Hvis ingen binder er tilstede i tarmen, bliver 90% af de frigivne skadelige stoffer blot re-absorberet, og - hvad meget vigtigt er - de finder måske vej til nyrerene, hjertet eller aller værst hjernen. Dette er det værste, der kan ske ved en detox, så derfor gælder det om at forstå teorien bag denne detox metode, og hvis du IKKE gør det, skal du IKKE starte på egen hånd.
Chlorella kan MOBILISERE og ABSORBERE/BINDE næsten alle kendte toxiner ved at trække toksinerne ud af blodstrømmen. Brun alge er også god, bivirkning: bedre dyb søvn.
For effektivt at fjerne neurotoksiner, skal de være effektivt bundet i den øvre del af tyndtarmen, når gallen udskilles under fordøjelsen. Chlorella spist før mad eller taget en time før en koriander-dosis, binder neurotoxinet i galden med chlorellaen og bærer den ud i afføringen. Chlorella indeholder foruden mange mineraler, lutein og Astaxanthin også alle de aminosyrer, som modermælk indeholder. Koriander forårsager leveren til at frigøre gallen.
Dosis Chlorella: Jeg har brugt rigtig mange timer på at finde ud af dosis. Jeg blev ret forvirret ved at læse forskellige angivelser. Dr. Klinghardt holdt nogle foredrag ca. år 2000, som er gengivet på denne hjemmeside. Her siger han lidt forskelligt, så det bedste er at blive testet med kinesiologi.
Via kontakter i tyske grupper på Facebook har jeg fået at vide, at man IKKE må underdosere, dvs tage for lidt Chlorella. "Hvis du vil bruge Chlorella til afgiftning, må du aldrig starte med små doser og derefter øge dosis. Selv de mindste mængder chlorella mobiliserer store mængder af skadelige stoffer."
Der er åbenbart en grænse, hvor en given mængde Chlorella kan håndtere den mængde skadelige stoffer, som frigøres og bindes og føres ud af kroppen. Giver man UNDER denne værdi, frigives mere, end Chlorellaen kan håndtere. Giver man mere end grænseværdien, går det fint. Det er altså ikke et forhold, der er ligefrem proportionalt.
100 Chlorella tabletter (tyskerne omtaler næsten altid 1/4 gram tabletter (Presslinge) mobiliserer ikke mere giftstoffer end 5 tabletter. Men en 'passende' stor mængde Chlorella er der ingen problemer. Chlorenergy er tilsyneladende en relativ ny tablet på det europæiske marked. Se denne fremragende film på tysk, hvor Dr. Klinghardt siger mange meget vigtige ting ang. dosis, men også om indholdet i tabletten.
"Hvis jeg vil afgifte, er det gunstigt at tage Chlorella en halv time før et måltid. Hvis patienten har mave-tarm problemer, giver jeg Chlorella sammen med maden. Så erkender maven Chlorella som et næringsmiddel. Jeg taber en smule af binde-evnen, men tarmen vænner sig meget hurtigt til Chlorella.
Citat fra filmen: Chlorella kan tages på flere måder: tygge, sutte eller sluge. Hvis Chlorella bruges til afgiftning/detox, anbefales 3 gange dagligt en halv time før måltiderne. Klinghardt siger, at Chlorenergy er meget stærkere mht. detox end alle andre typer Chlorella, som de har set. Chlorenergy kan tåles meget bedre end andre sorter. Jeg mindes andetsteds at have læst, at 30% af alle mennesker har svært ved at fordøje andre former for Chlorella.
Klinghardt har sagt, at det beskytter nyrerne.
Ramsløg/wild garlic/Bärlauch er den plante i Europa, som indholder mest svovl. Ramsløg BINDER kviksølv til sig. Den høje koncentration af svovlholdige stoffer, især methyl-L-cysteinsulfoxid, gør ramsløg næringsmæssigt værdifuld - især i kombination med koriander og chlorella pyrenoidosa.
Vor krop har for at producere bestemte enzymer som f.eks. Glutathion brug for svovl. Kroppen har brug for glutathion af 2 grunde: for at beskytte sig mod skadelige stoffer og for at nedbryde skadelige stoffer. Glutathion forvandler skadelige stoffer til en vandopløselig tilstand, således at nyrerne kan udskille dem.
Vores krop har imidlertid andre muligheder for at gøre tungmetaller tilgængelige for en udskillelse. I forbindelse med enzymer kan kroppen koble disse gifte til aktiveret svovlsyre og dermed udskille dem.
Ramsløg egner sig i kraft af sin høje svovlindhold til at stille disse svovlresurcer til rådighed for kroppen, og hjælper dermed kroppen til en optimal udskillelse af de skadelige stoffer. Kilde.
Koriander har været brugt i Kina i flere tusinde år. Koriander virker hurtigt, ca. 20 min. Koriander er måske den eneste agent, der kan mobilisere kviksølv og andre neurotoksiner fra cellemembraner, men CHELATERER IKKE særligt godt. Koriander mobiliserer mere end det selv kan binde og bære ud af kroppen. Derfor er det vigtigt at have chlorella og evt. også Zeolit i kroppen på tidspunktet, når man indtager koriander for effektivt at chelatere metallerne ud.
Citat fra foredrag oct. 2002: "Firmaet BioPure's koriander tinktur: giv 10 dråber i varmt vand ved sengetid (Under den vagus-dominerende søvnfase er mange detoxfunktioner mest aktive) eller 30 minutter efter at have taget chlorella. Koriander får galdeblæren til at udskille galde indeholdende udskillede neurotoksiner ind i tyndtarmen. Galdefrigivelsen forekommer naturligt, når vi spiser og bliver meget forbedret af koriander. Advarsel: Hvis der ikke tages chlorella, genabsorberes de fleste neurotoksiner på vej ned i tyndtarmen ved de store nerveender i det enterale nervesystem. Gradvist øges dosis til 10 dråber 3 gange om dagen for fuld fordel. I den indledende fase af detox bør koriander gives 5 dage med 2 dages pauser." (citat slut)
2018 siger Klinghardt: Dosis 10 dråber 3 gange dagligt, bedst før måltidet.
Der findes flere testemetoder som f.eks. nlod, urin, hår, kinesiologi, Oligoscan, men jeg kan ikke sige meget andet end jeg har beskrevet. Jeg startede med at blive testet med franske Oligoscan, som Klinghardt siger god for, og senere er jeg hos Traute løbende blevet testet intensivt med kinesiologisk metode, udviklet af Klinghardt og Traute.
Copyright © 2022-2023 by Michael Maardt. You are on mm1.one • Contact